Kama Sutra (Danish Edition) Buy on Amazon

https://www.ebooknetworking.net/books_detail-B01C3QLV06.html

Kama Sutra (Danish Edition)

Book Details

ISBN / ASINB01C3QLV06
ISBN-13978B01C3QLV00
Sales Rank2,532,077
MarketplaceUnited States  🇺🇸

Description

Kama Sutra er betegnelsen for en bog skrevet mellem det 2. og 5. århundrede e.v.t. af en indisk forfatter ved navn Mallanaga Vatsyana. Bogen Kama Sutra er især kendt fordi, den indeholder, et antal forslag til samlejestillinger og hvorledes man giver sig selv og sine elskere / elskerinder, den største mulige seksuelle nydelse.

Egentlig er det kun et af bogens syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. I de øvrige beskrives blandt andet hvordan man møblere sit hus, hvordan man gør kur, hvordan religiøse højtider fejres og hvordan ens have skal dyrkes m.v. Man kan sige, at bogen beskriver alle forhold mellem mand og kvinde. Den menes at være brugt som gave til unge brude, inden de blev giftet bort.

Ordet Kama betyder nydelse og ordet Sutra kan oversættes til vers. Sætter vi ordene sammen - kama sutra - bliver det til: "Vers om nydelsen". Kama er også navnet på den hinduistiske kærlighedsgud, der efter sigende er den ældste af alle guder, idet han er ophavsmand til selve skabelsen. I overleveringerne er han blevet betegnet, som en letlevende ung mand. Man kan kende ham på malerier ved, at han altid bærer fem pile med spidser af lotusblomster.

Ordet tantra er opstået fra verberne "at strække, udvide og "tra"- at bevare. Tantra stammer fra Indien og betegnede oprindeligt et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem. Det at opnå højere spirituelle tilstand er det egentlige mål for tantra. Erotik og sex, er kun en mindre del af værktøjerne hertil. Det primære fokus er på menneskets mentale processer. Fokus er på de "orgasmer" vi oplever i hovedet - de lystfølelser vi oplever primært i kraft af tankerne.

Tantra fokusere på hvorledes man igennem forskellige teknikker som massage, berøring, åndedrætsteknikker m.v. kan gøre den seksuelle akt , længere og mere intens. Sex bruges, om man så må sige, som middel til at opnå spirituelle tilstande. Den viden som Tantra bygger på har været i brug siden den matriarkalske periode i forhistorisk tid, hvor kvinden ikke var undertrykt og mytologien byggede på frugtbarhed og kvindelig kraft. Tantra indeholder stadig elementer fra den tid. Tantra søger at helliggøre livskraften ved at omdanne seksualenergien til et sakramente. Herved forenes modsætninger som kødelighed og åndelighed, mikro- og makrokosmos, menneske og Gud, mandlighed og kvidelighed og i sidste ende også ondt og godt.

Ifølge tantra skal du ingen steder hen, du skal intet opnå - du er der allerede. Derfor indeholder tantra mange teknikker og måder hvorpå vi kan styrke og skærpe vores sanser, således at vi kan øge vores bevidsthed og fornemmelse af at være til stede i nuet. Oversat til samleje bliver det at vi i højere grad søger at have fokus på selve akten og nydelsen af hinanden. Hvis vi går et skridt dybere er formålet med tantra i det hele taget - herunder også de seksuelle ritualer - at udvide bevidstheden og styrke energien. Dette søges opnået ved at stimulere de såkaldte chakraer.

Du kan finde mange udgaver af kama sutra, hvor fokus kun er på erotikken, samlejestillingerne, men reelt er det altså kun et af bogens syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. Det er dog bestemt ikke mindre interessant af den grund. Man finder mange ret forældede råd omkring et parforhold og kvindens rolle, der er sat så meget på spidsen at de forekommer komiske. Men bogen indeholder også mange tankevækkende refleksioner om hvordan man kan gøre kur til hinanden og kan vel siges at være en blanding af "Kvinde kend din krop" sammen med "Håndbog i østens filosofi".
Donate to EbookNetworking
Prev
Next